Opmærksomhed

Verden er kompleks. Vores etablerede forståelsesrammer er udfordrede af hastigheden og omfanget hvormed verden forandrer sig.

Vi er dog evolutionært udstyret med et potentiale for at udvikle vores evne til orientere os i kompleksitet. Jeg kalder det opmærksomhed.

Hvad er opmærksomhed?

Begrebet opmærksomhed defineres i ordbogen som noget, der “bevidst samler sin opfattelsesevne mod noget bestemt” eller ”som bemærker og opfylder andres behov”. En upræcis definition, som afspejler at vi nemt bruger forskellige ord som fokus, koncentration, opmærksomhed og nærvær på må og få.

Jeg definerer ‘op-mærk-somhed’ således: Det, jeg lægger mærke til i hele mig – kropslige sansninger, følelser og tanker – og al den information om omverdenen, jeg tager ind gennem mine fem eksterne sanser, ‘stiger op’, så jeg bliver bevidst om det hele på én gang.

“Det hele på én gang” er selvfølgelig en sandhed med modifikationer, men vi har mulighed for at kultivere vores opmærksomhed til at blive større og større - til at favne mere og mere på én gang. I praksis er det sandsynligvis et arbejde, der kan fortsættes livet ud.

Opmærksomhed er mere og andet end kropsbevidsthed - idet opmærksomhed kan række ud over kroppen - men det er opmærksomhed i kroppen, der leder til kropsbevidsthed. Og, kropsbevidsthed - at lægge mærke til sansning af kroppen - er ofte det bedste sted at starte sin kultivering af opmærksomhed.

Opmærksomhed er nemlig noget der skal trænes. Du kan hurtigt teste dit eget opmærksomhedsspænd ved grundigt at sanse dine fødder og se, hvor længe du kan fastholde den opmærksomhed, samtidig med at du fokuserer på at læse videre her.

Opmærksomhed kontra fokus

En af de fundamentale evner vi gør meget ud af at udvikle helt fra barnsben af er fokus: “Stop med at vippe på stolen og fokusér på undervisningen…” Vi italesætter det ofte som en overkommelse af distraktioner. At skære det uvæsentlige fra og samle sig om det vigtige.

Fokus - der er latin for “(hjemmets) ildsted” - er en indsnævrende bevægelse. Tænk på hvor dragende et kig ind i et bål er. Vi glemmer alt omkring os og bliver opslugt af flammernes dans. Et andet ord for samme fænomen er koncentration, der ligeledes kommer af latin: “con” + “centrum” = samle sig om midtpunktet.

Er du stadig opmærksom på dine fødder?

Der er forskel på opmærksomhed og fokus. Det er to forskellige bevidsthedsfænomener. Opmærksomhed er det overordnede felt af bevidsthed om alt det jeg kan lægge mærke til i et givent øjeblik. Fokus er centeret af vores opmærksomhed. Inden for vores opmærksomhedsfelt kan fokus springe rundt fra element til element og fokusere på dem enkeltvis.

Midtbanespilleren på fodboldbanen skal være opmærksom på at der er flere angribere at spille bolden til, og han skal fokusere når han spiller bolden til den angriber han tror har størst chance for at score et mål.

Spørgsmålet er hvor stor din opmærksomhed er? Hvor meget kan du favne i din opmærksomhed på én gang?

I praksis sker der ofte et kollaps af opmærksomheden ind mod fokus, således at verden bliver ‘mindre’ og det vi har fokus på fylder næsten det hele i bevidstheden. Vi bliver ‘identificeret’, som en buddhist ville udtrykke det.

Fokus er en nødvendighed. Vi har alle lidt konsekvenserne af ikke at være fokuseret, når vi var igang med noget vigtigt. Der var ikke meget der kunne fungere i vores moderne verden, hvis vi ikke evnede at fokusere.

Især vores digitale teknologi er designet til at trække os ind i fokus. Fra det rent kropslige hvor vi sidder stille foran en skærm, der med dens to-dimensionalitet, fysiologisk set fastholder vores blik i det samme fokus og ikke giver øjnene mulighed for at udøve deres dybdesyn… Til det kognitive, hvor opbygningen af vores digitale kommunikationsmidler - såsom sociale medier og emails - er optimeret til at fastholde vores fokus og blive fuldt opslugt af det aktuelle emne. Vi har skabt en global infrastruktur med minimal friktion på hvad der kan kommunikeres, til hvem og hvornår.

Vores digitale værktøjer er i dén grad designet til at udnytte vores evolutionære overlevelsesinstinkt, der nemmest bliver optaget af det nye og næste - for det er dér en potentiel fare lurer, såvel som potentielle nye ressourcer kan opdages. Så er det dér vi skal være på vagt.

Konsekvensen er at vi springer fra fokus til fokus, uden klar bevidsthed om det skift af kontekst et nyt fokus oftest indebærer, fordi opretholdelsen af vores opmærksomhed har så trange kår. Læs mere i blog-indlægget SKIFT.

Forenklet sagt afføder opmærksomhed en større indre ro. Ikke i form af mangel på indre bevægelser, følelser og tanker, men i form af et større overblik eller evne til at sætte tingene i perspektiv. Har man slået lilletåen, gør det ikke mindre ondt at skrue op for opmærksomheden, men frem for at ens verden bliver reduceret til smerten i lilletåen, bliver smerten i lilletåen reduceret til én sansning blandt mange. Dermed bliver oplevelsen af smerten forandret, så smerten ikke længere opleves så intens og forstyrrende. I praksis gør det ‘mindre’ ondt.

Hvis man har arbejdet med at kultivere sin opmærksomhed og evnen til at skrue op og ned for den, opdager man hvor stor fysiologisk indvirken, det har: Kroppen og åndedrættet afslappes, følelserne bliver blødere og evnen til at observere sine tanker udefra – fremfor at være fanget af dem – øges.

Der er meget mere, vi ikke kan forklare videnskabeligt om opmærksomhed og bevidsthed, end vi kan forklare, men i praksis har mennesker gjort sig store erfaringer med disse fænomener gennem tusinder af år, som er opsamlet i traditioner overalt i verden.

Hvor ‘stor’ er din verden mens du læser dette? Inkluderer den dine fødder?

Er opmærksomhed så vigtigt?

Man ved ikke hvor brugbart noget er, før det er afprøvet og man kan sammenligne det med det man er vant til, så et eksempel er nok på sin plads.

Har du nogensinde oplevet begynderheld?

Første gang jeg spillede Petanque var jeg usædvanlig god til at ramme. Bevares, jeg er ikke helt ueffen med at kaste ting imod et mål, men det blev tydeligt i anden og tredje runde af vores spil, at det talent for Petanque jeg troede udspillede sig for mine øjne i starten, bare var begynderheld. Som spillet skred frem, blev jeg dårligere til at ramme.

Når jeg tænker tilbage på det, er det tydeligt at jeg var meget opmærksom i starten. Det var før jeg havde arbejdet med at lære opmærksomhed at kende, så det var ikke et udslag af bevidst intention. Jeg ‘legede’ bare. Det var dén stemning der var omkring os. Det var noget nyt og sjovt en gruppe venner skulle prøve.

Der var netop intet pres for at ‘lykkedes’ og ingen forventning om at vinde - for det var ikke en konkurrence. Så, hverken kropsligt, følelsesmæssigt eller kognitivt var jeg særlig fokuseret. Jeg var derimod naturligt opmærksom, fordi det handlede om at have en sjov stund sammen med vennerne - ikke om at fokusere på at ramme godt.

Min sind var opmærksom på helheden (uden at jeg var særlig selv-bevidst om det) - og når jeg ser tilbage er det tydeligt at det gjorde min krop i stand til at være fri og afslappet, så selve kastebevægelsen blev uhindret og kraften kunne dirigeres meget præcist.

Min opmærksomhed på helheden gjorde også at jeg så målet i relation til dets omgivelser og dermed blev min afstandsbedømmelse bedre. Der var jo stadig et fokus, fordi der var et afgrænset mål der skulle rammes. Min opmærksomhed var bare ikke kollapset ind imod mit fokus. Opmærksomhedens bevidsthedsudvidelse satte alle enkeltdelene i effektiv relation til hinanden: Afstand, kraft og retning for kastet.

Opmærksomheden understøttede også mine prioriteter i situationen: “Jeg er her for at hygge mig med venner - ikke vinde en konkurrence.” Manglen på anspændelse - som ellers ofte opstår i et forsøg på at kontrollere et bestemt udfald - øgede min krops muligheder for at være en effektiv kaster.

Men, som spillet skred frem blev jeg forført at mit tilsyneladende talent og mit konkurrence-gen blev vækket. Jeg ‘glemte’ at vi bare legede og begyndte at fokusere på sejrens sødme. Min opmærksomhed kollapsede ind i mit fokus og jeg koncentrerede mig om at ramme - om at vinde. Konsekvensen blev en anspændthed, der blev større for hver gang jeg ikke ramte, med endnu dårligere kast til følge.

Hvor er din opmærksomhed nu?

men, jeg spiller ikke Petanque…

“Jo, jo” hører jeg dig sige. “Jeg skal jo ikke være bedre til at kaste med bolde. Jeg vil være en bedre leder…”

Eller, du vil være bedre til at performe i pressede situationer, kommunikere, nedsætte stress, træffe bedre beslutninger, vide hvad du vil, opbygge bedre vaner - lede, handle og leve mere i overenstemmelse med dine indre værdier…

Når der handler om områder af livet hvor længslen efter det meningfulde bliver vækket, så er en kultiveret opmærksomhed en game-changer.

Opmærksomhed alene er selvfølgelig ikke nok. Der er altid domæne- og kontekst-specifikke redskaber der også skal tages i brug, men det er opmærksomheden som fundamentalt bevidstheds-fænomen, der skaber forbindelse indadtil og udadtil. Opmærksomheden samler vores tanker, følelser og sansninger i et fælles ‘rum’ og skaber derved overblik der fordrer bedre prioritering. Som en af mine klienter har udtrykt det:

Når jeg er opmærksom, så giver det hele mere sig selv. Jeg kan ‘træde ud’ af en given situation ved at ‘træde ind’ i kroppen og mærke efter hvor jeg er i forhold til det der sker lige nu. Det udvider mit perspektiv, fordi det bliver tydeligt i hvor høj grad min forståelse er farvet af hvordan jeg som menneske befinder mig i situationen - og i hvor høj grad jeg som leder formår at anskue situationen objektivt.

Når jeg sidder med en medarbejder bliver jeg meget påvirket af situationen. Jeg registrerer deres følelser og hvordan de selv befinder sig i situationen, og bliver nemt opslugt af det. Her kan jeg træde ind i kroppen og ud af situationen, og få et overblik der gør det meget nemmere at finde ud af hvad der egentligt er det vigtigeste i denne her sammenhæng - for os begge to. Tidligere ville jeg være blevet filtret mere ind i den følelsesmæssige kommunikation imellem os. Det hjælper mig som leder til at få os videre på en god måde.

I bestyrelsen sidder jeg dels som en del af gruppen - og dels skal jeg som direktør også ledes af bestyrelsen. Jeg kan miste det rationelle overblik og blive revet med af situationen - fordi jeg får mange indtryk og prøver at læse de andre. Hvad er det egentligt de mener med det de siger? Hvad ligger der bagved? Hvordan får jeg viklet mit eget budskab ind på en god måde?

Når jeg træder ind i kroppen får jeg adgang til at finde ud af hvor jeg er i det. Hvad er vigtigt for mig? Det er en måde at minde mig selv om, at mit input er lige så vigtigt som de andres. Det hjælper mig til at skabe overblik og prioritere i situationer der er hektiske.

Det er et ledelsesmæssigt stærkt værktøj jeg bruger til at skabe større overblik og træffe bedre beslutninger.

- Peter Dupont, Founder, Coffee Collective

mere opmærksomhed på ledelses-stierne

I en ledelsesmæssig kontekst, er der vel næppe noget vigtigere end større overblik og bedre beslutninger. Især når det også indebærer større følelsesmæssig intelligens, som jo reelt er det Peter Dupont beskriver ovenfor.

Opmærksomhed i sig selv leder ikke direkte til større følelsesmæssig intelligens, større overblik og bedre beslutninger, men det er som nævnt dét fælles ‘bevidstheds-rum’, hvor tanker, følelser og sansninger optræder på én gang. Det giver os mulighed for at forstå at:

  • Tanker, følelser og sansninger er de tre grundlæggende typer af informations-processer vi har til rådighed for at orientere os i verden. De optræder i hver deres ‘form’ - ligesom tekst, radio, og video alle er forskellige informations-kanaler med hver deres ‘form’.

  • Tanker, følelser og sansninger afløser hinanden i en lind strøm, der ofte bevæger sig hurtigere end vi kan nå reelt at opfatte, hvornår det er det ene eller andet der sker - hvis vi ikke er opmærksomme.

  • Tanker, følelser og sansninger påvirker og farver hinanden i et uendeligt feedback-loop:

    • Tanken om et svært problem, kan nemt påvirke humøret (følelser) og energien (sansning) negativt, ligesåvel som løsningen på problemet (tanker) kan påvirke humøret og energien positivt.

    • Et skift i sansningerne kan nemt påvirke feedback-loopet, f.eks. fysisk aktivitet (sansning), der løfter humøret (følelser) og skaber positive tanker, eller f.eks. en genopstået smerte i knæet (sansning), som vækker angst for om det bliver værre (følelser) og skaber bekymring for om man kan komme på skiferie (tanker).

    • Alle har vist prøvet hvordan en glædelig begivenhed (følelser) giver mere energi (sansninger) og positive tanker, såvel som en sørgmodig situation (følelser) dræner energi (sansninger) og vækker bekymring.

Opmærksomhed giver os adgang til at:

  • Observere den ‘bane’ hvorpå vores indre processer udspiller sig.

  • Begynde at forstå ‘spillets regler’.

  • Udvikle kompetencer, så vi som en træner på sidelinjen kan påvirke ‘spillet‘ - og med tiden endda sætte det optimale hold op til en vigtig ‘kamp’.

Om ‘kampen’ er at forstå en given situation bedre, kommunikere overbevisende og tryghedskabende med omverden, eller træffe en god beslutning - så vil en kultiveret opmærksomhed gøre alverden til forskel. Det skaber konsistens, sammenhæng og effekt.

Lederens job er at gøre dem igen, igen og igen.

kultivering af opmærksomhed

I praksis er det individuelt hvad der er mest effektivt for den enkelte at øve sig på, men her er et bud på 3 simple øvelser:

  • Forskellen på fokus og opmærksomhed

    Sid ned og læs et stykke tekst. Forsøg samtidig at være i stand til at kunne lægge mærke til lyden af et fly, der passerer hen over dig. Du skal ikke lytte efter, hvad der foregår over dig, men være åben og modtagelig for lyden, såfremt et fly fløj over dig. Her fokuserer du på teksten samtidig med at du bringer din opmærksomhed i spil.

  • Bevægelse og rum

    Udvælg en genstand på tværs af lokalet som ikke er for tung til at løfte. Gå i naturlig tempo hen for at samle genstanden op, men med en fornemmelse af, at du i ethvert øjeblik kunne vælge at gøre noget helt andet.

  • Relation til andre

    Hav en samtale med en anden person, samtidig med at du sanser dine hænder (indefra). Hvis du opdager, at du har mistet kontakten til hænderne, skal du blot genetablere den og fortsætte samtalen. Læg mærke til, om der opstår tanker, som handler om hænderne, måske endda tanker der vurderer, hvor dårlig du er til at bevare kontakten. Læg mærke til, hvad det gør ved din evne til at bevare kontakten til hænderne. Øvelsen kan laves med kontakt til en hvilken som helst kropsdel, men hænderne er nemme at starte med for de fleste.

Formålet

…er først og fremmest at opdage fænomenet opmærksomhed.

Den subtile forskel mellem at lægge mærke til noget og at kunne lægge mærke til noget ligger netop i opdagelsen af, at der er et opmærksomhedsfelt uden om fokus. Opmærksomheden er således dét, der gør, at vi bliver bevidste om, at vi er i gang med at fokusere - og dermed opdager, at der er meget andet, som vi ikke fokuserer på og potentielt overser.

Det er i kontrasten mellem fokus og opmærksomhed, at man kan begynde at opdage, at der er en forskel.

Hvor fokus afgrænser og ekskluderer, gør opmærksomhed det modsatte; skaber udvidelse eller en fornemmelse af overblik. Når vi kigger op i stjernehimlen, vil vi typisk ikke fastholde blikket på én stjerne, men tage fornemmelsen af hele stjernehimlen ind. Det kan for nogen give en lidt svimlende fornemmelse, som man også kan opleve, hvis man kigger ud over et landskab fra toppen af et bjerg. 

Målet er ikke at ‘lykkes’ med øvelserne. Det handler om at aktivere og udforske opmærksomheden, så vi kan begynde at tage den med i andre sammenhænge. Som med al anden træning er det et vedvarende arbejde. ligesom vi heller ikke holder op med at tage armbøjninger, når vi synes vi er blevet stærke nok, kræver arbejdet med opmærksomhed også, at vi bliver ved med at kultivere den.

Hvad med Åndedrættet?

Fokus på åndedrættet - som en konkret, sanselig oplevelse - har været brugt til alle tider, i alverdens traditioner, som et godt startpunkt for al arbejde med integration af krop og sind. Men fokus på åndedrættet er i sig selv ikke nok til at vække opmærksomheden og derfor fylder åndedrættet meget lidt i denne tekst om fænomenet opmærksomhed. Det ændrer ikke på at udforskning af åndedrættet er utroligt relevant og altid fylder meget i mit arbejde. Du finder en god åndedrætsøvelse i mit blogindlæg Indåndings-impulsen.